Skal du spille på Carpark Festival?

27-28. JULI 2018
Carpark Festival afholdes til sommer for femte gang - og du har nu chancen for at optræde på en af de to scener til sommer.

Festivalen strækker sig over den 27. og 28. juli 2018 og bliver afholdt under Bispeengbuen på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Udover diverse kulturtiltag og aktiviteter vil man i disse sommerdage kunne opleve omkring 20 bands indtage scenerne på den nedlagte parkeringsplads.

Carpark Festival har i løbet af de sidste fire år oplevet stor interesse fra både bands, lokalområdet og pressen, og har dermed vokset sig større og blevet en af de mest interessante kultur- og musikfestivaler i København.
Festivalen har de seneste år budt på kunstnere som Barselona, Mund de Carlo, Palace Winter og JÆRV.

I den forbindelse søger festivalen nu upcoming danske artister, der er interesserede i at spille på Carpark Festival.

MUSIKPROFIL
Carpark Festival ønsker at udforske den danske musik-undergrund og præsentere de bedste nye artister herfra. Der lægges hovedsageligt vægt på potentiale, kvalitet og originalitet. Alle bookede artister skal som udgangspunkt spille selvkomponeret musik og have materiale til minimum 30 minutter.

Carpark Festival forsøger at skabe et musikprogram med bredte, diversitet og høj kvalitet. Festivalen ønsker desuden at give nye artister en god koncertoplevelse hele vejen rundt, og at hjælpe dem et skridt i den rigtige retning. Det sker ved en seriøs produktion og god kommunikation om hver enkelt artist. Der stræbes desuden efter at præsentere lokale artister fra området omkring Frederiksberg og København.

Kunne du eller dit band tænke sig at spille? Ansøg på næste side.

ANSØGNINGSFRIST
11. marts 2018

Ansøgningsskema
Vil du spille på årets festival?
Ansøg her.

Carpark Festival
Under Bispeengbuen, 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 28 19 86 44
Mail: info@carparkfestival.dk

BYGGET AF