Pind

Fra et lille skur udenfor Silkeborg laver Pind musik, der lægger sig et sted mellem hip hop og elektronisk. Med et betagende talent for at betragte og beskrive sin omverden er hans stemningsbilleder som oftest dystre, men ikke desto mindre hudløst ærlige og autentiske – måske fordi Pind er ene mand bag musikken, som han både skriver, producerer og lægger stemme til.

Pind lægger lige nu sidste hånd på sit debutalbum, der leverer fortællinger fra en tilværelse i provinsen. Temaerne er teenage-kærlighed, udlængsel, rastløshed og den konstante tvivl om meningen med det hele. Som lytter tages man med til for-festens forventninger, vennerne og alkoholens selvsikkerhed når aftenen peaker, og den ensomme tur hjem alene med tømmermændene og eftertænksomheden.

Carpark Festival
Under Bispeengbuen, 2000 Frederiksberg
Mail: bestyrelse@carparkfestival.dk

BYGGET AF