Takykardia

Fremadstormende trip-soul trio

Trip-soul-gruppen Takykardia udgav i februar ’18 deres selv-betitlede debut-EP, som er blevet rost til skyerne af danske og internationale blogs som EARMILK, Noisey, Kaltblut Magazine, Dummy, HighClouds og Crack in the Road, som kalder EP’en: “A uniquely ambitious and massively exciting first step.”
2 af sangene fra EP’en er at finde i Isabella Eklöfs film “HOLIDAY”, der havde verdenspremiere på SUNDANCE FILM FESTIVAL ’18.

Med vidt forskellige baggrunde i klassisk musik, art-punk, jazz og performancekunst mødtes Takykardia med fælles inspiration fra naturprogrammer og trip-hop samt en hengivenhed for fængslende æstetik. Takykardia, der har hentet deres navn fra det finske ord for “for hurtig hjerterytme”, præsenterer et genre-brydende og legesygt univers med Luna Matz’s forførende vokal i front.

Gruppen udgav i august ’17 debut-singlen “Immortalized” sammen med en video instrueret og klippet af Luna Matz, som de vandt en JAJAJA Music Video Award for. Siden har Takykardia spillet koncerter på bl.a. Ideal Bar, i Pumpehusets Byhave, til Manna Live og på “Le Pop Up Du Label” i Paris - samt været Danmark rundt som support for SAVEUS.

Carpark Festival
Under Bispeengbuen, 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 28 19 86 44
Mail: info@carparkfestival.dk

BYGGET AF